Lørdag d. 7/4 , dag 2:
Hjemmefra havde vi på nettet lejet en bil. Kl. 9 ringede udlejningsfirmaet så på døren for at køre os ud til deres udlejningssted, så vi kunne få vores bil. Udlejningsfirmaet havde en masse spørgsmål, bl.a. om hvor vi ville køre hen, hvor langt vi ville køre, om vi ville køre hver dag osv. Det sjove var at vi ikke kunne svare på nogen af spørgsmålene, da vi ikke rigtig vidste hvad vi ville se og hvorhen vi gerne ville køre.

På turen tilbage til Mariannes lejlighed handlede vi ind til morgen- og aftensmad. Toke skulle vise ID, da vi også købte to flasker vin, og så var han glad. På køreturen var Toke to gange ved at køre over i højre vejbane efter højresving fra ensrettet vej (man kører i venstre side i New Zealand). Heldigvis var Marianne vågen, så vi overlevede endnu en dag i New Zealand.

Hjemme hos Marianne spiste vi rigtig god morgenmad. Bagefter gik vi på byvandring, bl.a ned af verdens stejleste alley. Dvs. det er ikke sikkert det er verdens stejleste, men i Wellington kan man finde verdens stejleste gade, så derfor blev den udnævt af Marianne til verdens stejleste alley. Vi så verdens stejleste vej, men vi er nu ikke helt så sikker på at det rent faktisk er den stejleste vej i verden. Der var nemlig en vej i Trondheim, hvor der er en hejs til cyklister, da vejen simpelthen er for stejl at cykle op ad.

Vi nød rigtig vores byvandring, det var rigtig dejligt at være tilbage i en storby. Vi så først det fine businesskvarter, som Marianne har udsigt til fra sit vindue. Der var dog ikke fyldt med businessfolk i jakkesæt, da det var påske. Vi så også den runde parlamentsbygning. Overfor parlamentsbygning ligger jura-instituttet i en meget imponerende bygning sammen med business-instituttet. Der er nogen der kan!

Gik tilbage ned af shoppe-gade og vidre ned til vandet, så den gyldne kugle og spiste lækker is i solen på cafe lige ved vandkanten. Vi gik nu vidre til hippie-delen og gik på Mariannes stambar for at spise sen frokost. Toke bestilte salat og cola, mens pigerne bestilte kød og øl. Da vi skulle bestille mad satte vores tjener Dave, sig ved ved vores bord for at komme med gode råd. Marianne og jeg endte med at bestille kød tilberedt på varm sten, det viste sig at man fik en varm sten ind på bordet og man så selv skulle stege kødet. I vores bestillingsnummerskilt var stillet en vindmølle, som vores glade tjener Dave pustede i flere gang. Han var meget underholdende og vi havde det rigtig skægt. Efter vi havde spist kom to af Mariannes venner forbi baren og fik en kop cacao og en sludder.

Hjemme hos Marianne spillede vi musik på hendes computer, som efter et stykke tid fik problemer med at afspille og lød rigtig syg. Det var skægt.